Så er det endelig sket. Jeg har endelig fået en erhvervskonto til mit ApS (anpartsselskab), og det er jeg meget glad for. Du tænker måske, at det ikke er noget, jeg bør skrive et blogindlæg om, men der tager du fejl. At få en bankkonto til en virksomhed er slet ikke så nemt, som det er at oprette en personlig bankkonto.
For at få en personlig bankkonto, så skal du blot oprette dig på bankens hjemmeside med Nem ID og underskrive en række dokumenter. For at oprette en bankkonto til min virksomhed, så skulle jeg igennem en række forskellige banker, hvor jeg fik afslag, indtil jeg fandt et meget godt alternativ. Hvis du står i samme situation, så opret en erhvervskonto nu.
Derfor er det en udfordring at få en erhvervskonto i Danmark
Hvis du læser med på diverse fora om iværksætteri, så kommer der nærmest dagligt spørgsmål om erhvervskonti i Danmark. Mange skriver, at de simpelthen ikke kan få en konto og kommer med en række forskellige begrundelser. I sidste ende er det jo banken, der afviser kunderne. Dette fik mig til at undre mig over hvorfor. Derfor har jeg undersøgt det lidt og vil komme med mine tanker om emnet. Det er vigtigt at bemærke, at det blot er mine egne tanker, og de er derfor ikke nødvendigvis korrekte.
Bankerne er i dag underlagt en stor mængde regler, som de skal overholde. For at gøre dette, så skal de kende deres kunder meget godt. Af denne grund bliver du bedt om at indsende hvad der virker som alt for mange oplysninger om dig selv og din virksomhed.
Efter dette tager bankerne en vurdering af deres risiko. Nu tænker du måske, at der ikke er en risiko i at have dig som kunde, men risikoen ligger i at de skal kunne “stå på mål” for din aktivitet med banken. Arbejder du derfor inden for en bestemt branche, som vi kan sige er “risikabel”, så vil du nok blive afvist de fleste steder, da mange banker slet ikke vil have kunder i disse brancher. Ender du med at blive kunde alligevel, så vil banken nok holde ekstra godt øje med din virksomheds aktiviteter. Der er mange mennesker hvis job det er at holde øje med potentielt mistænkelige transaktioner.
Løsningen
Der er desværre ingen simpel løsning, hvor du ikke går på kompromis med et eller andet. Mange danske virksomheder vælger at få en konto i udlandet, fordi det er nemmere og meget billigere. Problemet er bare, at denne konto ikke bliver en Nem Konto automatisk. Der er altså lidt ekstra papirarbejde forbundet med det. Derudover er det også vigtigt at vide, at du ikke får et dansk kontonummer. Dine kunder kan derfor undre sig over, hvorfor de skal betale til udlandet – og i modsætning til overførsler mellem danske banker, så er en overførsel til udlandet sjældent gratis.