Er du begyndt at køre lidt død i at være i køkkenet? Eller trænger du bare til nogle nye og sjovere udfordringer? Så giver vi dig nogle ideer til køkkenudstyr, som du med fordel kan bruge til at forny din inspiration og glæde til god og lækker mad!
Nogle gange skal der lidt ekstra udstyr til for, at det bliver sjovt at lave mad. Det er svært at komme udenom. Er det også sådan, du er begyndt at have det? Men ved du ikke, hvad du skal finde på for at gøre det ekstra sjovt at komme ud og lave bøffer eller grøntsager igen? Så giver vi dig lidt inspiration til det her.
Sous vide stav
Den første oplagte ide til noget nyt og lækkert køkkenudstyr er en sous vide stav. Den gør det ikke bare nemmere for dig at imponere din partner eller dine venner med gode og altid saftige bøffer. Det gør det også nemmere for dig at være i køkkenet og at lave mad, fordi du nærmest ikke behøver røre en finger. Samtidig kan du eksperimentere med forskellige smage, tilberedningstider med mere.
Sous vide er madlavning med vakuum – og det smager meget bedre, end hvad du regner med! Uanset om du laver bøffer eller grøntsager.
Lavasten
Vil du gerne kunne overraske med lidt ekstra af og til? Og gør det ikke noget, hvis det er bare en lille smule fancy? Det er madlavning på en 300 grader varm lavasten! Når først den er varm, kan den tilberede alt lige fra oksekød og kylling til fisk og grøntsager på ingen tid – imens du spiser vel og mærke!
Du behøver ikke tage på en dyr restaurant for at få lov til at opleve det, da du selv kan eksperimentere med det derhjemme. Husk blot på at det er en meget varm sten, du har med at gøre. Så du og din bordherre skal sørge for at passe godt på fingrene, når I sætter jer til bords.
Til gengæld tør vi godt love, at det bliver meget sjovere at sætte sig til bords!
Stenovn
Drømmer du tit om pizza i Italien? Men smager pizzaerne derhjemme i køkkenet bare aldrig lige så godt? Så forkæl dig selv med en vaskeægte stenovn eller noget, der minder om det. For med den kan du lave de sprødeste bunde til pizzaen eller det lækreste franskbrød med saftig krumme og sprød skorpe. Det tager madlavningen til et helt andet niveau – et meget sjovere og mere smagfuldt et!
Du behøver ikke en kæmpe stenovn. For de fås også i miniformat, som du kan have stående i et lille udekøkken.