De fleste børnefamilier har i løbet af det sidste år været nødt til at indføre hjemmeundervisning. Det har ikke været lige nemt for alle. Specielt fordi mange forældre stadig har haft deres egne jobs at passe.

 

Der er ikke meget normalt ved den hverdag, der har været det sidste års tid. Derfor er der her samlet nogle gode råd til, hvordan man får hjemmeundervisningen til at fungere. Det meste kan bruges selvom du også selv har et arbejde, der skal passes.

Læg et skema

Den her siger meget sig selv. Det er super vigtigt, at man lægger et skema. Det vil hjælpe både dig selv og dit barn til at få det ultimative ud af jeres tid. Når du lægger et skema for dit barns skoledag, vil de samtidig holde fast i rutinerne, de er vant til fra skolen.

 

Skemaet kan være inddelt i halve eller hele timer. Det er helt op til jer som familie at bestemme. Det kan være en rigtig god idé at lade dit barn få indflydelse på sit skema. De vil på den måde føle sig set og hørt, og de vil lære at sætte ord på deres behov.

 

Når I lægger skemaet, kan du samtidig tilpasse det, sådan så det passer til dit arbejdsskema. På den måde kan du sørge for, at du vil være i stand til at hjælpe dit barn, når der er brug for det.

Sørg for at have det rette materiale

Når der skal undervises hjemmefra, kan det være nemt bare at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er dog en dårlig idé. Selvom det måske er upraktisk for dig, så er det vigtigt for dit barn at få den rette undervisning.

 

Dit barn har højest sandsynligt nogle materialer med fra skolen, som I kan bruge. Det kan dog også være en god idé at investere i nye materialer. Det kan bl.a. være opgavebøger. På den måde vil dit barn nemlig kunne sidde og løse opgaver selv, mens du er i møde. Du kan finde opgavebøger her.

 

Alt i alt handler det altså bare om at finde på en løsning, der fungerer for alle. Det er måske lettere sagt end gjort. Med de råd, jeg har skrevet her, er I dog godt på vej.